For enden af sporet (Aktion Reinhard)

Når du i dag tænker tilbage på Holocaust – vil du sikkert huske Auschwitz som en klinisk dødsmaskine.

En landarbejder, en kok, en udlært murer, en tjener, en kleinsmed, en penselmager, en bogholder, en skrædder, en udlært bager; Alle sammen blev de, den fanatiske kerne af hårde mænd, som dagligt ledte hundrede, ofte tusinder fra godsvogne til gaskamre.

Du får en grundig beskrivelse af lejrenes indretning, arbejdskommandoerne, vagtmandskabet og ofrenes forskellige skæbner. Der fandt en udvikling sted, fordi nazisterne eksperimenterede sig frem til den mindst konfliktfyldte metode, til at udføre massemord dag efter dag.

Den psykologiske faktor blev udnyttet til det yderste. Man vidste f.eks at mænd ikke ville gribe til modstand når ofrene ankom som familier. Ofte bestod transporterne af hele samfund, hele landsbyer som var overbeviste om, at lejrene var mellemstationer, og at “klipning” og “desinficering” var nødvendig.

Senere, da man ikke længere var i tvivl om dødslejrenes virkelige funktion, blev hårdheden sat ind fra det tidpunkt, hvor vognene var bragt til standsning og dørene blev åbnet.

“T4 For enden af sporet” handler om de lejre der blev drevet af folkene fra T4 – “Stiftelsen”

Deportation af jøder ved Umschlagplatz i Warszawa under den tyske besættelse af Polen.

Jeg holdt første gang dette foredrag i 2006. Udgangspunktet var dengang historikeren Torben Jørgensens bog “Stiftelsen – Bødlerne fra aktion Reinhardt“. Bogen vækkede et hav af fortrængte oplevelser og viden, som jeg derefter så på med en endnu større alvorlighed, tyngde og betydning.

I 1984 besøgte jeg Dachau koncentrationslejren. I 1990 var jeg i Bergen Belsen. Besøget i Dachau mindede mig atter om nazisternes eksperimenter på mennesker og den daglige tortur. Bergen Belsen genoplivede Muselmændene, krematorieovnene og Anna Franks dagbog.

Nu 14 år senere, har jeg udbygget min viden om organisationen T4 og dens kvinder og mænd.
De begyndte med drab på handicappede børn og voksne for senere at drive dødslejre bl.a.: Chelmno, Belzec, Sobibor og Treblika.

I Sobibor fandtes udtrykket “Himmelstrasse” – Himmelvejen – som var ruten til gaskamrene i Sobibor

En ødelagt Magirus-Deutz lastbil fundet i 1945 i Koło, Polen, ikke langt fra Chełmno udryddelseslejren bygget af tyske nazister. Den samme type varevogn blev brugt af nazisterne til kvælning, hvor udstødningsgasser blev ført ind i det forseglede bagerste rum, hvor ofrene var låst inde.

Du vil få en indsigt i T4-broderskabets kommando men også deres selv-iscenesættelse i lejre bevogtet af udisciplinerede, fordrukne og skydeglade ukrainere. På en mission, der ene og alene handler at drive mennesker fra togvogne, til udvælgelse af arbejdere, til afklædning, til afklipning af kvindernes hår, til gaskamre, til fjernelse af proteser og guldtænder, til transport til massegrav, til nedlæggelse i massegrav (hoved ved fod, hoved ved fod), til rengøring af gaskamre, sortering af tøj og ejendele og sidst fejning af sluse og ankomst-område. For atter at være klar til næste transport.

Der vil være historier om T4-personalets frie rammer til at gå amok og hvordan de hver især handlede forskelligt i deres beordrede funktioner. Hvordan de “overlevede” eller kompenserede i at være herre over liv og død med: alkohol, lukkede venskabskredse, en fyrstelig løn, bytte fra ofre samt friheden fra fronttjeneste.

Jeg beskriver kort “Enterdungsaktion 1005“, som er nazisternes forsøg for at skjule ethvert bevis for, at folk var blevet myrdet af Tyskland i det tysk besatte Polen.
Samt “Aktion Erntefest“, som er nazisternes forsøg på at likvidere alle jøder i de resterende arbejdslejre i Lublin-distriktet og årsagerne dertil.

Bełżec er en tidligere tysk-nazistisk udryddelseslejr. Der skulle kun 8-12 SS’er til at drive en dødslejr; Første fra venstre i SS-uniform er Friedrich Tauscher, nr. 2 er Karl Alfred Schluch, nr. 5 er Karl Gringers, nr. 6 er Ernst Zierke, nr. 7 er Lorenz Hackenholt, nr. 8 er Artur Dachsel og nr. 9 er Heinrich Barbl

Slutningen af foredraget handler om de relativt få retssager rettet mod T4 personalet og deres ukrainske medsammensvorne.

Foredraget er mit pt. længste og det varer sammenlagt 2. timer med en enkel indlagt pause. Jeg tilstræber at der skal være 2. åbne spørgerunder som afslutning på de to dele.

Jeg har en kortere version som varer 1. time og kan virke som et oplæg; til et videre arbejde el. en undersøgelse i en skolemæssig sammenhæng.